Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2025-2027
Ramme for pædagogisk tilsyn
Rødovre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med de dagtilbud , der er beliggende i kommunen. Tilsynet omfatter alle former for dagtilbud, der modtager offentligt tilskud. Det vil sige kommunale og private daginsti-tutioner, den kommunale dagpleje samt private pasningsordninger.
Kommunalbestyrelsen skal jf. Dagtilbudsloven § 5 fastsætte en ramme for tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud, herunder ramme for tilsynsobservation, frekvensen af tilsynsbesøg, inddragelse af data, mødevirk-somhed i forbindelse med tilsynsprocessen samt rapportering, opfølgning og offentliggørelse af tilsynsresulta-ter.
Der gennemføres ordinært pædagogisk tilsyn i alle dagtilbud hvert andet år. Foruden det ordinære tilsyn kan iværksættes ekstraordinært pædagogisk tilsyn ved bekymring for den pædagogiske kvalitet eller på efterspørg-sel fra dagtilbudslederen.
I Rødovre Kommune gennemføres de ordinære pædagogiske tilsyn som uanmeldte. Dagtilbudsleder oplyses om, i hvilket kvartal tilsynet gennemføres men selve tilsynsobservationen gennemføres altid uanmeldt. Dette er for at sikre ensartede vilkår for alle dagtilbud og sikkerhed for at tilsynsobservationen giver et retvisende billede af dagtilbuddenes praksis.
I Rødovre Kommune fører de pædagogiske konsulenter ikke tilsyn i de dagtilbud, hvor de er tilknyttet for at sikre størst mulig uvildighed.
Formål med det pædagogiske tilsyn på Dagtilbudsområdet
Formålet med det pædagogiske tilsyn i Rødovre Kommune er todelt:
• Tilsynet skal fungere som kontrol på vegne af Kommunalbestyrelsen, der skal tilse, at Dagtilbudsloven og de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, som Kommunalbestyrelsen har fastsat, overholdes.
• Tilsynet skal etablere et databaseret afsæt for kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet. Kvalitetsudviklingen skal ske i dialog mellem Dagtilbudsområdet og dagtilbuddets ledelse og ansatte samt med inddragelse af forældrebestyrelsen.
Det pædagogiske tilsyn skal sikre:
• At dagtilbudslovens krav til læringssyn, børnesyn, leg, læringsmiljøer, børnefællesskaber, forældresamarbejde og arbejdet ud fra de 12 pædagogiske mål og indholdsbeskrivelser jf. Dagtilbudsloven opfyldes.
• At dagtilbuddene i praksis efterlever de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, som Kommunal bestyrelsen har fastsat.
• At dagtilbuddets pædagogiske praksis udfolder sig med afsæt i den pædagogiske læreplan.
Note 1. Oprettet efter Dagtilbudsloven § 19 stk. 2-5, enheder i daginstitutioner efter § 19 stk. 6, dagplejen efter § 21 stk. 2-3, obligatoriske læringstilbud efter § 44a, puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.
Tilsynsproces
Tilsynet består af kriteriebaserede observationer foretaget på baggrund af fire faglige temaer, der tager udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i Dagtilbudsloven. Efter observationen kvalificeres vurdering af dagtilbuddets kvalitet gennem dialog med dagtilbuddets ledelse, medarbejder- og bestyrelsesrepræsentant ligeledes med udgangspunkt i de fire faglige temaer. Observationerne udgør sammen med tilsynsdialogen grundlaget for vurderingen af den pædagogiske praksis i tilsynsrapporten. Herudover skal tilsynsdialogen også skabe et refleksivt grundlag for den fremadrettede kvalitetsudvikling i dagtilbuddet.
De fire faglige temaer er:
• Relationer og samspil
• Leg og aktiviteter
• Læringsmiljø og organisering
• Evalueringskultur
De tre første temaer er faste temaer, mens det fjerde tema kan udskiftes hvert 2. år i forbindelse med fast-læggelse af nye indsatsområder i Dagtilbudsområdets kvalitetsrapport. For perioden 2025-2026 er der et sær-ligt fokus på dagtilbuddenes arbejde med at få etableret, udviklet og fastholdt en evalueringskultur. De faglige temaer uddybes yderligere nedenfor.
Hvis du vil læse mere om Rødovre Kommunes tilsynskoncept, henvises du til Rødovre Kommunens hjemmes (Klik her)
Dagtilbud: Børneinstitutionen Rønneholm
Observationsdato: Den 13. november 2024
Tilsynsførende: Ida Lund-Andersen og Sara Skovrup Thomsen
Datagrundlag:
Looking for the Invisible Children
Forældresamtale – skema
Ugeskema
Årshjul
Skole samtale (skema)
Overblik over løbende pædagogisk dokumentation og evaluering (Stue)
Forældresamtale – forældrenes udsagn og forberedelse
Relationer og samspil
Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal foretage ændring af indsat-ser inden for temaet Relationer og samspil.
Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
• Det pædagogiske personale er i udbredt variation opmærksomme og reagerer sensitivt på børnenes signaler.
• Det pædagogiske personale spejler i udbredt praksis børnenes følelser ved hjælp af mimik, krop, lyde og ord.
• Det pædagogiske personale er i udbredt praksis nærværende og fordybede i samspillet med børnene
• Det pædagogiske personale bruger i udbredt variation rutinesituationerne og mikroovergangene til at skabe stimulerende samspillet præget af nærvær, omsorg, ro og rytme
• Læringsmiljøet bærer præg af i udbredt variation tydelig organisering, der skaber rammer for gode samspil og relationer ml. børn og voksne.
Om observationen
Der observeres i høj grad nærværende pædagogiske medarbejdere i børnehøjde. Det ses at medarbejderne ser og lytter til børnene og støtter børnene ved at sætte ord på deres initiativer. Børnene understøttes med et positivt sprog, rolig stemmeføring, spejling og fysisk nærhed. Det ses, at medarbejderne positionerer sig, så børnene understøttes i leg og omsorg. Medarbejderne er koncentrerede om børnene i den pædagogiske op-gave og kommunikerer kun kort med hinanden i forhold til koordinering.
Der observeres en organiseringen med fx ”Kaktusmodellen”, som er givtig for børnene, dér hvor den bruges. Det ses, at der er en tydelig og meningsfuld organisering og struktur i dagens rutiner og børnene viser, at de kender rutinerne og kan få deltagelsesmuligheder. Men i dele af rutinepædagogikken er kvaliteten varieret. Der observeres i måltiderne, at deltagelsesmulighederne bliver sværere for nogle børn, og at børnenes læring og selv hjulp enhed udfordres. I læringsmiljøet omkring frokosten, er samtalerne ved bordene svag.
Om den faglige dialog
Det fremgår af dialogen, at mange af de ovenstående elementer i den fremlagte observation er genkendelige. Der opleves nærværende medarbejdere i børnehøjde, og forældrerepræsentanten udtrykker, at det opleves som om, at medarbejderne kender alle børn. I dialogen bliver brugen af tryghedscirklen beskrevet, og der er i dialogen en opmærksomhed på at tilpasse praksis, så de stille børn bliver hørt på lige fod med de mere talen-de børn. Der er desuden enighed i at, der skal fokus på rutinesituationerne, fx i overgangene ml. kl. 10.30 og 11.00 og i måltiderne. Det udtrykkes, at det at være barn i Rønneholm skal opleves ens i hele huset. så ventetid, selv hjulp enhed mm. ligner hinanden i måltidet på alle stuer.
Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Det anbefales at have en tydeligere organisering i læringsmiljøet under måltidet for at skabe rammer for de gode samtaler, samspil og relationer ml. børn og voksne.
Det anbefales at se på, hvordan der i højere grad skabes læring, selv hjulp enhed og deltagelsesmuligheder for alle børn ved måltiderne. Med et særligt blik for de yngre børns deltagelsesmuligheder og læring under måltidet. Der kan med fordel arbejdes med de voksnes tempo og en regulering af de henholdsvis stille og talende børn.
Organiseringen kan styrkes yderligere ved at medarbejderne i endnu højere grad konsekvent bruge kaktus-modellen.
Leg og aktivitet
Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal foretage ændring af indsatser inden for temaet Leg og aktivitet.
Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
• Det pædagogiske personale i udbredt variation hjælper og guider børnene til at deltage i positive samspil med hinanden i forskellige børnefællesskaber.
• Det pædagogiske personale er i udbredt praksis opmærksomme på og hjælper de børn, der ikke indgår i positive børnefællesskaber.
• Det pædagogiske personale er i udbredt praksis aktive i forhold til at støtte og guide børnenes lege og deltagelsesmuligheder med hinanden i større eller mindre fællesskaber.
• Det pædagogiske personale agerer i udbredt variation som rollemodeller i forhold til børnenes læring.
• Det pædagogiske personale sikrer i udbredt praksis, at alle børn er aktive deltagere i pædagogiske aktiviteter, rutiner og opgaver.
• Læringsmiljøet bærer i udbredt variation præg af tydelig organisering, der skaber balance i mellem børneinitierede og voksenplanlagte lege og aktiviteter.
Om observationen
Under observationer ses få variationer i, hvordan de enkelte stuer tilrettelægger dages aktiviteter. Næsten alle stuer arbejder med børnene i mindre grupper og en struktur med visuel understøttelse (kaktus, blomst, piktogrammer), hvilket ser ud til at understøtte børnenes deltagelsesmuligheder og medbestemmelse. Der ses variationer i vuggestuen, hvor praksis syner ”tilfældig” med voksne, der ikke får rammesat det pædagogiske læringsmiljø omkring en børnegruppe.
Der observeres variation i forhold til, hvordan de pædagogiske medarbejdere positionerer sig i lege og aktiviteter. Der ses medarbejderne, der går foran i lege og aktiviteter, medarbejdere der rammesætter med ord og handling og understøtter børnenes læring og deltagelsesmuligheder. Omvendt ses der også flere eksempler på, at medarbejdere primært går ved siden af eller bag børnenes leg. Det observeres, på legepladsen at med-arbejderne primært positioner sig bagved børnene.
Det observeres i flere sammenhæng, at de voksne har blik for de børn, der står i udkanten af børnefællesska-bet. De pædagogiske medarbejdere prøver at hjælpe børnene med ind i legen, men giver også plads til at børnene kan trække sig og deltage på afstand. Ligesom det ses, at der er børn, der kunne have behov for større voksenstøtte ind i børnefællesskaberne.
Om den faglige dialog
Der er i dialogen en optagethed af, at der skabes en større grad af struktur på de stuer, hvor Kaktusmodellen bruges aktivt, og det giver børnene bedre mulighed for valg af og fordybelse i legen. De steder hvor modellen ikke bruges, beskrives det, at børnene er mere flakkende i legen. Der udtrykkes et ønske om at bruge mo-dellen mere konsekvent i hele huset og det at have blik for modellens styrker og svagheder i forhold til også at have andre vokseninitierede lege og aktiviteter.
I Dialogen er der fokus på vigtigheden af mere fokus på legen, som bl.a. beskrives som en stor styrke i for-hold til børn i udsatte positioner. Der er desuden et fokus på at, der på stuerne foregår en del kreative aktivi-teter af relativ høj sværhedsgrad, som kræver høj vokseninvolvering, hvilket gør det svært for børnene at hjælpe hinanden i processen. Der tales om, hvordan der kan komme et større fokus på processen i stedet for på produktet.
Der er en opmærksomhed på legepladsen, hvor både forældrerepræsentant og ledelses har observeres at le-gen opleves mindre organiseret, og det udtrykkes, at medarbejderne kan gå mere foran. Desuden efterspør-ger forældrerepræsentanten flere motoriske bevægelseslege, og sætter fokus på den relativt kønsstereotype indretning og deraf kønsstereotype aktiviteter. Der spørges til, hvordan børnene kan styrkes i flere retninger.
Observation og dialog §4
Tilsynsførende observerer, at børnene i Rønneholms §4 tilbud deltager sammen med andre stuer på legepladsen. Det observeres, at medarbejderne er opmærksomme på alle børn, og at der skabes rum for parallelleg, og at børnenes initiativer overfor hinanden italesættes. I dialogen beskrives den brobygning, man arbejder på at skabe imellem børnene i §4 tilbuddet og resten af huset. Alle børn fra §4 tilbuddet har egne pladser og bil-leder på en stue i huset, så der visualiseres og skabes et tilhørsforhold hertil. Desuden besøger børn fra huset §4 tilbuddet for, at børnene kan lege sammen.
Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Der bakkes op om at udvikle de pædagogiske initiativer, der italesættes i dialogen.
Det anbefales at undersøge, hvordan de voksne kan styrke børnenes kompetencer og brede læring ved at indtage en foran-position og i højere grad agere rollemodeller for børnene. Ligesom det anbefales, at kaktusmodellen ikke kommer til at fungerer som en erstatning for vokseninitierede lege.
Læringsmiljø og organisering
Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal foretage ændring af indsatser inden for temaet Læringsmiljø og organisering.
Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
• Læringsmiljøet bærer i udbredt praksis præg af tydelig organisering, der skaber rammer for gode samspil og relationer ml. børn og voksne.
• Fysiske læringsmiljøer inviterer i udbredt variation til forskellige former for leg og understøtter børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere.
• De fysiske læringsmiljøer både ude og inde tilbyder i udbredt variation børnene en bred vifte af læringsmuligheder.
• Læringsmiljøet tilbyder i udbredt variation differentierede deltagelsesmuligheder for alle børn.
• Dagtilbuddet inddrager udbredt praksis barnets primære omsorgspersoner og sikre sammenhæng i barnets læringsmiljø i mellem hjem og dagtilbud.
Om observationen
Generelt observeres det, at der er opsat relevante og gode rammer op omkring børnenes leg og aktiviteter. Der benyttes piktogrammer eller visuelt overblik, og der er valgmuligheder vha. ”Kaktus”. Det ses, at børnene aktivt orienterer sig i de visuelle hjælpemidler, og selvstændigt eller med voksenstøtte kan skifte mellem legezoner. De pædagogiske medarbejderes positioner er generelt afstemt, og medarbejderne er relevant fordelt i legezonerne, men der er variation i, hvordan medarbejderne indgår i legen.
Generelt observeres det, at der er en ensartethed i den pædagogiske indretning af de fysiske læringsmiljøer. Enkelte stuer er eksemplarisk indrettet med læringstavler i børnehøjde, klare plastkasser eller opmærkning med fotos på legekasser, stort udvalg af legetøj i børnehøjde og velindrettede legezoner, hvor børnene nemt kan afkode brug og inspireres til leg og læring. Flere andre stuer observeres med visuel støj, fx rod, mange ting der hænger ned fra loftet, uoverskuelige legetøjskasser mm. Og med auditiv støj i form af høj musik afbrudt af reklamer. På alle stuer er der legetøj placeret på hylder højt oppe under loftet, hvor det ikke kan ses fra børnehøjde. Dog observeres det, at børn peger op og bliver mødt i deres ønske, ved at medarbejderne tager legetøjet ned og leger med barnet.
Det observeres, at der er indrettet med differentierede legemuligheder med fx rolige zoner, alene-legestationer, huler og kroge, børnene kan tage en pause i. Desuden er der skillevægge og reoler, der opdeler stuernes rum i mindre legezoner.
Om den faglige dialog
I dialogen er der genkendelighed i forhold til det observerede. I dialogen tales der om de forskellige sanse påvirkninger, fx brug af lyd, lys og temperatur, som er en del af børnenes dagligdag. Medarbejderne beskriver, at der i huset bevidst arbejdes med at bruge fx dæmpning af lys i forbindelse med opvågning og ved behov for ro. Der tales om, at brugen af musik nemt bliver underholdningsstøj. I et forældreperspektiv kan det opleves, som om musikken er tænkt som en ekstra pædagogisk ”hånd” i ydertimerne.
Af dialogen fremgår det, at der ud fra et forældreperspektiv opleves god sammenhæng til barnets læringsmiljø imellem hjem og dagtilbud. Der kommunikeres på Aula og afholdes årlige samtaler med skemaer, som udfyldes af både dagtilbud og forældre. Lederen beskriver, at der er lavet et nyt tiltag, så der holdes møder med forældrene inden deres barn begynder, hvilket har vist sig bedre for opstarten.
I forhold til aflevering og hentning af børn er der en del forskel på kvaliteten, om det foregår inde eller ude. De strukturerede legezoner indendørs gør det lettere i hentesituationer, disse legezoner mangler udendørs. Det udtrykkes, at der er udviklingspotentiale i brugen af legepladsen.
Forældrerepræsentanten efterlyser en større ensrettehed i medarbejdergruppens engagement i modtagelse af børnene, så børnene og deres forældre føler sig set af alle de pædagogiske medarbejdere.
Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Det anbefales at justere på det fysisk læringsmiljø inde og ude, så legetøjet er synligt i børnehøjde, at børnene gives mulighed for at afkode, hvad der er i legetøjskasserne, at der ryddes op både visuelt og auditivt, og så der er legetøj i sandkassen, for at børnene kan opleve, at læringsmiljøet er overskueligt og er med til at tilbyde dem deltagelsesmuligheder.
Der kan med fordel arbejdes med medarbejdernes positioner og deltagelse i børnenes leg og aktiviteter.
Evalueringskultur
Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal foretage ændring af indsatser ift. kvaliteten inden for temaet Evalueringskultur.
Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
• Dagtilbuddet arbejder i udbredt variation systematisk med ensartethed i kvaliteten af den pædagogiske praksis på tværs af stuer, afdelinger og matrikler.
• Der er etableret evalueringskultur i dagtilbuddet som i udbredt variation udvikler og kvalificerer de pædagogiske læringsmiljøer.
• Dagtilbuddet arbejder i udbredt praksis med at inddrage børnenes perspektiver i den løbende dokumentation og evaluering.
• Det pædagogiske personale justerer i udbredt variation deres positioneringer og læringsmiljøerne relevant.
• Dagtilbuddet bruger i udbredt praksis data aktivt i udvikling og planlægning af pædagogiske læringsmiljøer.
Om observationen
Under observation ses visuelle voksenpædagogiske vejledninger til god praksis, herunder hvordan børns sproglige udvikling kan understøttes i børnehaven, månedens læreplanstema og månedens tre sange, vejledning til praksis på en stue, henvendt til medarbejdere, der ikke er fast på stuen. Det observeres, at medarbejderne holder stuemøder i middagsstunden
Der opleves en gennemgående struktur i Rønneholms organisering med børn i små grupper og en dagligdag organiseret med fast rutiner og visuel forudsigelighed for børnene. Der ses variation i, hvordan de visuelle hjælpemidler benyttes.
De voksenpædagogiske positioner sikre, at der er voksne synligt tilgængelige i alle sammenhænge, men i den voksenpædagogisk positionering i samspillet med børn og børnegrupper ses det, at medarbejderne ofte er bagved børnene.
Om den faglige dialog
I dialogen tales der om en struktureret evalueringskultur. På alle stuer laves der hver måned indsatser og opsættes mål, for at forbedre læringsmiljøet. I tre uger afprøves indsatsen, og der indsamles forskellige former for data. Lederne beskriver, at der arbejdes med at inddrage børnene i denne praksis. Medarbejderne beskriver, at de enezoner, som er observeret på tilsynet, netop er en indsats, som er opstået på foranledning af børnenes ønsker, og at de snart skal evalueres for at undersøge, hvordan børnene bruger dem.
Børnenes perspektiver inddrages inden forældrerådets forslag vedtages. fx i forbindelse med beslutninger i forhold til afholdelses af børnefødselsdage.
Det beskrives i dialogen, at der løbende afholdes udviklingsmøder med et særligt tema. Møderne beskrives som værdifulde for læringsmiljøerne. Møderne giver hele huset mulighed for at nørde ned i et fælles fagligt emne. Medarbejdere og ledelse oplever, at det giver et fælles sprog på tværs af hele huset, og også er med til at styrke husets faglige refleksion.
Det beskrives i ledernes fremlæggelses af data, at der er fokus på både et voksen- og børnelæringsmiljø. (fx Hajmusik, Vippen, Looking for the Invisible Children)
I fremlæggelsen af data beskrives det, at der udarbejdes ugeplaner, så alle ved, hvor børn og medarbejdere skal være, og hvad de skal lave. Det beskrives, at det skaber en genkendelig hverdag for både børn og medarbejdere.
Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Det anbefales, at der arbejdes videre med evalueringskulturen. Der bør skabes en tydeligere sammenhæng mellem evalueringskulturen og den pædagogisk praksis i læringsmiljøerne med børnene.