Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2022-2023

Pædagogisk tilsyn i: Børnehuset Rønneholm

Pædagogisk tilsynsførende: Natalia Olsen

Tilsynet er aftalt med: Jeanne R. Kristensen

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private.

Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildighedsaspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Disse kvalitative data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.

Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder. 

Tilsynet føres over følgende fire temaer:

•    Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
•    Trivsel, samspil og kommunikation
•    Lærings- og børnemiljøer
•    Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring: 

Tilsynet er gennemført som et ordinært anmeldt tilsyn, som var aftalt med Jeanne R. Kristensen, leder af Rønneholm.

Datagrundlag:

I 2021 blev der sprogvurderet 32 3-årige børn i Rønneholm, hvilket udgør ca. 92 % af årgangen. 
I Rønneholm er der 60 % af det pædagogiske personale uddannede pædagoger og de sidste 40 % af medarbejdere er pædagogiske medhjælpere uden uddannelse inden for det pædagogiske felt.

Konklusion på den pædagogiske praksis:

Forord:

Rønneholm er et integreret dagtilbud for børn i 0-6-årsalderen, der ligger tæt på Damhussøen og engen. Institutionen er en af de største i Rødovre kommune og har 12 grupper: tre vuggestuegrupper, tre mellemgrupper, fem børnehavegrupper og en specialpædagogisk gruppe.
Rønneholm er en institution, der har fokus på pædagogisk kvalitet, hvilket afspejler sig i både ledelsens og personalets opmærksomhed og systematisk arbejde med udvikling af institutionens pædagogiske praksis. 

Generelt fremstår Rønneholm som et rart sted at være barn og voksne i. Gennem tilsynsobservation oplevede tilsynsførende flere tydelige eksempler på det. Nogle af dem vil blive frembragt i nærværende rapport. 

Generel indsats:

Det fremstår tydeligt af det nærværende tilsyn, at Rønneholms pædagogiske praksis har høj kvalitet. Der arbejdes kontinuerligt, systematisk og målrettet med udvikling af den pædagogiske praksis i forhold til flere aspekter. Børnenes trivsel er i fokus, og medarbejderne er bevidste om deres rolle i denne sammenhæng. 

Gensidig respekt er et af de karaktertræk, som gennemsyrer hele Rønneholms virke. Børnene bliver mødt, lyttet til og støttet i deres udvikling og læring. Dette skaber tryghed og tillid i relationerne mellem børn og voksne, hvilket også giver god grobund for udvikling af solide positive relationer børnene imellem.

Den pædagogiske læreplan er et ’levende’ redskab i Rønneholm, der bruges aktivt af personalet som ramme for deres pædagogiske praksis.

Det er også tydeligt at se, at der arbejdes bevidst og målrettet på at optimere de lærings- og børnemiljøer, der folder sig ud i Rønneholm. De fysiske, æstetiske og psykiske læringsmiljøer bliver til stadighed taget op til overvejelse og optimeret med understøttelse fra ledelsen og ved hjælp af de forskellige værktøjer, som personalet har til rådighed. Ligesom dokumentations-, refleksions- og evalueringskultur implementeres gennem en række meningsfulde afprøvninger, dataindsamlinger og justeringer på aktivitets- og rutineniveau, der giver børn og personale mulighed for medindflydelse, og hvor personalet oplever opbakning fra ledelsens side. 

Det anbefales hermed at fastholde og videreudvikle den pædagogiske praksis, der finder sted i Rønneholm på nuværende tidspunkt. 

Fokuseret indsats:

Intet at bemærke

Særlig indsats:

Intet at bemærke

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion:
Rønneholms pædagogiske praksis baserer sig på den styrkede pædagogiske læreplan, som blev udarbejdet i 2021. Den grundlæggende værdi for institutionens virke er ’respekten for den enkelte og den enkeltes baggrund’. Respekten gennemsyrer både tilgangen til arbejdet, og det børne- menneske- og læringssyn, der karakteriserer hele Rønneholms virke. Børnene betragtes i Rønneholm som ’aktive og selvstændige individer med viden, meninger, drømme og perspektiver på fremtiden.’

I medarbejderinterviewet understreger deltagerne, at de stræber efter at møde børnene på børnenes egne præmisser og forsøger at udvikle praksis og daglige rutiner, der understøtter denne bestræbelse. Der arbejdes ofte i mindre grupper, hvor en eller to voksne følger en mindre gruppe børn. Dette stiller særlige krav til de voksnes mobilitet og omstillingsparathed, hvilket de voksne er bevidste om. Det pædagogiske arbejde i mindre grupper kan være planlagt eller spontant, vokseninitieret eller børneinitieret, men de voksne er altid i nærheden og tilgængelige for børnene.

For at kunne sikre et systematisk fagligt blik på alle børnene, arbejdes der med begrebet fokusbarn. Alle er klar over, hvem dagens fokusbarn er, og medarbejderne fortæller i interviewet, at børnene glæder sig til det er deres tur til at være fokusbarn. På fokus-barnets-dagen bliver der samlet nogle gode historier, tegninger eller andet, som kommer i barnets mappe, som en form for dokumentation eller huskegenstand for dagen.

Det fremstår tydeligt af tilsynsobservationen, at den styrkede pædagogiske læreplan er en del af institutionens daglige praksis. Medarbejderne opbygger dagligdagen på baggrund af læreplanen og bruger den aktivt som ramme for den pædagogiske planlægning, overvejelser og refleksion.

Eksempel:

kl. 9.20. Vuggestuen.

En gruppe på syv børn og to voksne sidder ved et bord, endnu en voksen hjælper til ved bordet. Børn og voksne er i gang med at lave pizza. De har lige kigget og talt om gulerødder og tomater – om farver, konsistensen, smagen og hvor man bruger dem. Nu kommer en af de voksne frem med noget, der er lyserødt og er skåret i meget små stykker. Alle kigger, smager og forsøger at gætte, hvad det er. Til sidst kommer de frem til, at det er små stykker af kogt kylling. Stykkerne skal fordeles på pizzaen. De voksne hjælper til de børn, der har brug for hjælp. Et af børnene kigger på den voksne, som sidder ved siden af og siger: ”Kan selv!” Den voksne nikker og siger: ”Det er så fint. Du må sige til, hvis du får brug for hjælp.” 

Nu er det osten, der skal fordeles på pizzaen. En af de voksne siger: ”Vi er stort set færdige med pizzaen! Hvor er vi gode! Prøv lige at se vores flotte pizza!” et par børn begynder at klappe og alle ved bordet følger med. ”Hvem vil være med til at fordele osten?” Et af de øvrige børn, der leger på stuen bliver opmærksom på aktiviteten ved bordet og kommer hen til bordet: ”Må jeg se?”, henvender sig barnet til en af de voksne. ”Ja, vi skal lige have en stol mere. Se her!” Den voksne henter en stol og barnet kommer op, så vedkommende kan se, hvad der sker. Pizzaen er lige ved at være færdig. Barnet kigger på den voksne: ”Hvad er det?”  Den voksne forklarer, at nogle af de andre børn har lave pizza til hele stuen og spørger, om barnet vil være med til at lave pizza næste gang. Barnet nikker og siger: ”Ja!”. 

De fleste børn er nu færdige med pizzaen, og de guides til at få vasket hænder. En af de voksne rejser sig fra bordet med de første børn. Børnene sætter sig ned ved et biltæppe og er i gang med en leg. To børn ’kører rundt’ med to legetøjsbiler. Den voksne, der sætter sig ved børnene, spørger dem: ”Er I i gang med at køre vores pizza hen til en ovn, så den kan blive bagt?” børnene griner og siger: ”Nej, den er jo færdig, vi er på vej hjem og vil spise den!”

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion:
Gennem hele observationen møder tilsynsførende børn og voksne, der ser ud til at trives, de er gode til at indgår i samspil og kommunikere med hinanden. Desuden oplever tilsynsførende nogle engagerede, nærværende, rolige og opmærksomme voksne, der støtter børnene i deres læring, udvikling. De voksne er gode til at kommunikere og guider børnene igennem konflikter og udfordringer, hvis disse opstår.  Børn og voksne i huset virker til at være trygge og sikre.

Personalets rolle og ansvar i forhold til børnenes trivsel nævnes både i husets læreplan og ved medarbejderinterviewet. Det er tydeligt, at der arbejdes bevidst og målrettet med denne del af den pædagogiske praksis. Ud over drøftelser af børnenes trivsel på personale-, afdelingsmøder og fx i forbindelse med udarbejdelse af læreplan og diverse andre dokumenter i huset, arbejdes der systematisk med trivsel og kvaliteten af samspil og kommunikation på daglig basis. Personalegruppen benytter sig af flere forskellige modeller og redskaber, som understøtter deres arbejde med trivslen for de enkelte børns trivsel og de forskellige børnegrupper. I interviewet peger medarbejderne på LTU- modellen (Læring-Trivsel-Udvikling), tidligere nævnte fokus-barn-modellen og kaktusmodellen (aktiviteter om eftermiddagen), som alle sammen bruges til at undersøge og understøtte bl.a. trivselsniveauet blandt børnene og samtidigt (fx LTU-modellen) til at få øje på, hvilke forandringer i omgivelserne der vil kunne forbedre børnenes (og voksenes) trivsel og højne kvaliteten af samspillet på tværs af grupperne.

Eksempler:

Eksempel 1

Kl. 10.15 Børnehaven
Fire børn kommer tilbage på stuen fra en aktivitet. De får øje på en voksen og to børn, der sidder i vindueskarmen og læser en bog. De kommer hen, siger: ”Hej!” og krammer dem, der sidder i vindueskarmen. De andre er samtidigt færdige med at læse bogen. Et af børnene kigger på plakaten på væggen, som repræsenterer flere børnesange. Et andet barn spørger, om det ikke passer, at det er Mariehønen evigglad, der er på billedet. Den voksne og et par andre børn siger højt bekræftende: ”Jo!” Alle griner og begynder at synge. Efterfølgende kigger de videre på plakaten og finder nye sange at synge.

Eksempel 2

Kl. 10.40 Fælles areal

Tre børn skal til at gynge. Den voksne fortæller dem, at det er en god idé at holde fast i rebet: ”Det er altid godt at holde fast, så man ikke falder, når man gynger.” Alle børn holder fast i rebet og nikker til det, som den voksne siger. Et af børnene siger: ”Jeg har prøvet af falde fra gyngen. Det gør ondt – av-av! Men nu holder vi fast og falder ingen steder!” Et af børnene på gyngen kigger på den voksne og virker lidt bekymret. Den voksne kigger tilbage og siger beroligende, at de alle nok skal blive i gyngen: ”Jeg passer på jer og skal nok hjælpe jer, hvis der sker noget.”

Endnu et barn kommer forbi og siger, at vedkommende også ønsker at gynge. Den voksne siger: ”Du kan gynge, lige så snart en af de andre er færdige. Du må sidde her og kigge på, eller du kan lege lidt med de andre, så skal jeg nok kalde på dig, når gyngen bliver ledig.” Barnet står og kigger på. Et øjeblik efter får et af børnene på gyngen øje på en forhindringsbane, som er ved at blive bygget af nogle andre på gulvet. Barnet annoncerer højt: ”Jeg vil ikke mere gynge. Jeg vil i gang med min bane!” og hopper af gyngen uden af vente på den voksne når at standse den.  I næste øjeblik er barnet, der gerne vil gynge, allerede på gyngen og gynger med de andre. De griner. Barnet, der skulle i gang med banen, er allerede færdig med sin bane og henvender sig til dem, der gynger: ”Se! Jeg er nu færdig med min bane!” Den voksne siger: ”Hvor er du hurtig! Det er godt nok sejt!” Barnet peger på en tunnel, som udgør en del af banen: ”Vil I prøve? Så kan jeg holde den for jer.” 

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion:
Generelt har Rønneholm lærings- og børnemiljøer af høj kvalitet. Lege- og læringsmaterialer er organiseret i veldefinerede områder. Selv om de fysiske rammer til tider kan udfordre de pædagogiske hensigter (fx garderobes rumindretning og størrelse), arbejder personalet aktivt med det og tager de forbehold, der skal til for at børnene påvirkes mindst muligt. Pladsen på stuerne er arrangeret således, at de forskellige legezoner generes mindst muligt af gennemgang. Legetøjet er arrangeret i forskellige legecentre eller er tematisk samlet i nogle kasser, som børn og voksne har nem adgang til dem. Fx er frisørsalon samlet i en gennemsigtig kasse, som er nem at få øje på, boghjørnet har mange forskellige bøger og en behagelig siddeplads ved vinduet, som sikrer naturlig belysning, bilkassen står i nærheden af biltæppe osv. Det store fællesareal i midten af huset gør det muligt at skabe plads til de grovmotoriske lege ikke kun udendørs, men også indendørs, hvilket også blive udnyttet.

De æstetiske læringsmiljøer afspejler ligeledes de pædagogiske overvejelser. Børnenes værker kan ses både i børne- og voksenhøjde. Musik og musiske aktiviteter udgør en naturlig del af dagligdagen. Gennem observationen er det tydeligt, at børnene er vante til at musikken kan bruges til at skærpe opmærksomhed, understøtte rolige øjeblikke eller danne baggrund for de fysiske aktiviteter.

De observerede legeaktiviteter tager udgangspunkt i børnenes interesser uagtet om de er voksen- eller børneinitierede. Det fremstår klart, at børnene har mange deltagelsesmuligheder igennem dagen, som de benytter sig af, og de voksne er opmærksomme og lydhører over for børnenes signaler og samtidig fleksible og justerer hurtigt aktiviteterne, hvis det viser sig at være nødvendigt. Det pædagogiske personale er dygtig til at udnytte de læringsmuligheder, som byder sig i løbet at dagen. Fx matematiske aktiviteter ved borddækning, skriftsproglige opmærksomhed ved læse- og syngeaktiviteter m.m. Digitale medier bliver også brugt i det omfang, som det giver mening i forhold til læringsaktiviteterne.

De psykiske læringsmiljøer præges af tryghed, tillid og gensidig respekt. Barn-voksne-interaktioner har høj kvalitet. De voksne vejleder børnene på en stille og rolig måde, opmuntrer dem og hjælper dem til at komme igennem fx konflikter eller andre udfordringer, som kan opstå i løbet af dagen. Tilsynsførende ser flere forskellige situationer, hvor børn med lidt voksen-støtte kommer til at opleve flere successer dagen igennem. Der tages individuelle hensyn i aktiviteterne og det er muligt for børnene at vælge en alternativ eller sige fra i forhold til aktiviteter eller lege.

Eksempler:

kl. 11.20

Der er ”stille time” på stuen efter frokost. De fleste børn er færdig med at spise og rydde op. De lægger sig på nogle underlag og puder. Et barn sidder fortsat og spiser. Den voksne, som har siddet ved det bord, henvender sig til barnet: ” X, du må gerne spise færdigt, jeg skal lige hjælpe A og B med underlaget, så kommer jeg tilbage til dig.” Barnet nikker og siger: ”Jeg er færdig lige om lidt.”

Et af børnene, der har lagt sig på gulvet, sætter sig op og siger, at vedkommende ikke har lyst til at ligge i dag. Barnet bliver tilbudt deltagelsen i opvaske-projekt, hvilket accepteres med det samme. Den voksne, som tager imod barnet ved håndvasken siger meget stille: ”Hej, hvor er det godt, at du har lyst til at hjælpe mig, men vi skal være virkelig stille, så vi ikke forstyrrer de andre.” Barnet nikker og går i gang med at hjælpe den voksne.

Kl. 10.00

Nogle børn og en voksen kigger på plakaten, taler om nogle af sangene, som er repræsenteret på plakaten og synger nogle af dem. Et af børnene får øje på muldvarpen, et andet barn får øje på en edderkop og spørger den voksne, om edderkoppen er i familien med billen. Den voksne svarer: ”Jeg er faktisk lidt i tvivl. Jeg tror ikke, at de er i familie med hinanden. Men hvis vi nu tage telefonen og søger på det, kan vi nok finde ud af det.” Den voksne rejser sig op og henter stuens telefon. Der søges på biller og edderkopper. Børnene flokkes omkring den voksne og spørger om forskellige ting. Den voksne siger: ”Lad mig læse højt, hvad der står her.” Der læses højt om biller, som er insekter og har seks ben, og om edderkopper. Der konstateres, at edderkopper ikke er insekter, men spindlerne, som har otte ben og en todelt krop. Der tales videre, om giftige edderkopper og fugleedderkopper. Der er mange forskellige billeder af edderkopper i telefonen. Når snakken om edderkopperne er færdig, siger et af børnene: ”Skriv nu mariehøne og lad os se, hvad der så kommer!” Efterfølgende slås ”muldvarp” og ”larve” og andre dyr fra plakaten op på internettet. Ind imellem kommer børnene i tanke om sangerne, som involverer nogle af de dyr, så synger de dem.

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion:
I Rønneholm arbejdes der systematisk med dokumentation, refleksion og evaluering. Dette afspejles i institutionens læreplan, og det er også nemt at få øje på i medarbejderinterviewet. Medarbejderne fortæller, at der er skabt en systematisk ramme for refleksion og evaluering. Der er afsat tid på stue- og refleksionsmøderne, længe- og udviklingsmøder samt personalemøder. Ledelsen sørger for at udarbejde en dagsorden, som sikrer, at de ønskede evaluerings- og refleksionstiltag finder sted. Det pædagogiske personale har en bred vifte af forskellige evalueringsværktøjer til rådighed – herunder LTU-modellen, dataindsamlingsaftaler, observationer, logbøger. Personalet arbejder med hypoteser og afprøvninger, som evalueres løbende og det, der viser sig at være velfungerende, implementeres med det samme. Dette gælder både læringsaktiviteter og de daglige rutiner. Medarbejderne fortæller, at ledelsesrepræsentanter som regel deltager i de forskellige møder og dermed har mulighed for at trække tråde og samle tiltag på tværs af stuer og afdelinger. Desuden nævner medarbejderne i interviewet, at de altid har mulighed for at få sparring med hver deres afdelingsleder inden for kort tid på alle de aspekter af den pædagogiske praksis, som de finde udfordrende på det aktuelle tidspunkt. Dette virker rigtig godt og giver mulighed for at justere praksis, inden de mindre eller større udfordringer kan nå at blive til en frustration hos medarbejderne.

Desuden har Rønneholm fokus på forældresamarbejdet og inddrager forældrene aktivt i arbejdet omkring det enkelte barn. På denne måde sikres der endnu flere perspektiver, som kan indgår i det faglige billede og overvejelser fra personalets side.

Eksempel:
Rønneholms årshjul giver indblik i den systematik, der udgør grundsten i institutionens arbejde med dokumentations-, refleksions- og evalueringskultur. Det er et koordineret skelet for husets pædagogiske praksis. I så stort et hus er det nødvendigt at koordinere ting og sager på forhånd for at sikre tid og plads til de forskellige aktiviteter, som skal finde sted. Selv om der er virkelige mange elementer, der indgår i årshjulet, gør formatet det overskueligt og nemt at følge med. Årshjulet er tilgængeligt for alle medarbejdere på Aula. Her kan man se hele husets mødeaktivitet måned for måned, pædagogisk fokuspunkter og de praktiske opgaver, som personalet og ledelsen skal huske på.